Overspisningens psykologi

Overspisning er som en skjult samtale mellem vores indre følelsesliv og maden, vi spiser. Bag den umiddelbare trang til slippe kontrollen, ligger ofte dybere og mere usagte behov – det kan være trøst, distraktion eller en måde at håndtere stress på.

I øjeblikket er det som om, at maden kan tilfredsstille dine behov. Du mærker enten at al larmen stopper for en stund, eller at du lukker fuldstændig ned og intet mærker. For en stund. 

For det er en midlertidig løsning. Hvad end, der pressede sig på vil vende tilbage, og mønsteret vil gentage sig selv. For at bryde dette mønster er det nødvendigt at dykke ned i de underliggende følelser og finde mere konstruktive måder at håndtere dem på.

Overspisning er altså en kompleks adfærd, der handler om så meget mere end at indtage en stor mængde mad. Det er ofte et resultat af en dybere følelsesmæssig dynamik, hvor mad fungerer som en midlertidig lindring for indre uro, stress, tristhed eller andre ubehagelige følelser.

I min terapeutiske verden, går jeg altid fra princippet om, at hvis noget virker for dig, så virker det for dig.

Men hvis det ikke virker, så skal du forsøge at sætte dine skridt anderledes. Når overspisning ikke virker, så er det typisk fordi, der er en række betydelige konsekvenser:

Følelsesmæssig turbulens: Overspisning kan skabe en spiral af skam, skyld og frustration. Efter den midlertidige lettelse følger ofte følelsen af at have mistet kontrol, hvilket kan forstærke den negative følelsesmæssige tilstand.

Fysiske konsekvenser: Hyppig overspisning kan føre til vægtøgning, som føles som værende uden af egen kontrol.

Forstyrret forhold til mad: Gentagne overspisninger kan skabe et anstrengt forhold til mad, hvor spisning bliver forbundet med stress og konflikt, i stedet for nydelse. I modsætning til andre triggere her i livet, kan du ikke fjerne dig helt fra mad, men konfronteres med det dagligt.

Manglende nærvær: Tanker om mad, kalorier og vægt kan fylde tankerne og stjæle din opmærksomhed væk fra nuet, dine relationer og dig selv.

Sociale udfordringer: Overspisning kan påvirke sociale aktiviteter og relationer, da det kan medføre, at du trækker sig, undgår visse situationer og har svært ved at være dig selv sammen med andre, fordi tankerne om mad optager din opmærksomhed.

Selvværd og selvaccept: Vedvarende overspisning kan skabe et mønster af negative tanker om dit eget værd og udseende, hvilket kan sabotere dit ellers medfødte selvværd.

Manglende livskvalitet: Et liv med overspisninger kan gøre det rigtig svært at nyde dit liv. Måske venter du hele tiden på, at det snart bliver bedre. At du snart slipper dit mønster, at der snart sker noget andet. Og imens har du måske en fornemmelse af, at livet passerer dig forbi. 

At håndtere overspisninger handler ikke kun om at ændre madvaner, men også om at udforske og forstå de dybere følelsesmæssige faktorer, der driver din adfærd. Gennem selvrefleksion, bevidsthed og nye strategier til at håndtere følelser på, kan du skabe en vej mod overspisningsfrihed og en mere omsorgsfuld relation til både mad og dig selv.

Prøv engang at forestille dig, hvad du ville bruge din tid, din energi og ja, dine penge på, hvis du slap dine overspisninger?

Overspisninger handler om kontrol og manglen på samme, og jeg gætter på, at du har forsøgt alle mulige ting og metoder før. Men hvor kostplaner, restriktioner og diætkulturen tilbyder dig generelle svar uden for dig, så vil jeg gerne fortælle dig, at nøglen er inde i dig.

Og derfor skal du kigge indad.

Som VaneCoach- og Overspisningcoach arbejder jeg med nogle helt konkrete værktøjer, der tager udgangspunkt i dig. For det er dit liv, det er dine følelser, det er dine vaner, der skal kigges på.

Jeg vil gerne støtte dig i at skrue op for dit liv ved at finde styrke og ro inde i dig selv. Det er muligt at skabe reel forandring og opbygge nye, selvkærlige strategier.

Jeg glæder mig til at lære dig at kende og støtte dig på din vej mod overspisningsfrihed og trivsel.